Ærø Classic - det bedste af øen

Ærøs historie og natur, og forbindelsen til Slesvig-Holsten. Nutid og fremtid, krydret med anekdoter og ikke mindst levende historier om øens traditioner.

Kan arrangeres som en 3- eller 4-dages tur.

Vi besøger en lang række forskellige seværdigheder overalt på Ærø. Turene kan sammensættes helt individuelt, og nedenfor ser I nogle af de mange forskelligeartede forslag der kan lægges ind i turen.

ÆEventyrbyen Ærøskøbing anlagt omkring år 1200, i dag Danmarks mindste købstad.

MMarstal Kirke, opført 1738. Syv kirkeskibe vidner om byens tilknytning til havet og søfartens udvikling til vore dage.

VDet Gamle Værft i Ærøskøbing udfører skibsrestaurering på nittede skibe på historisk korrekt vis.

voderup klint
Voderup Klint

Voderup Klint er 33 meter høj og 3,5 km lang. Det er et naturskønt område med skredterrasser, masser af sjældne insekter - bl.a. stor guldløber - et rigt fugleliv og en spændende flora.
Læs mere om Voderup klint

SSkjoldnæs Fyr, opført 1881 på Ærøs nordvestlige spids. Fantastisk udsigt over Det Sydynske Øhav.

Fantastisk tur med venlige chauffører, der virkelig har styr på den ærøske historie. Kan klart anbefales.
Jytte P., Fredensborg

MMarstal Søfartsmuseum med mange minder fra Marstal by og dens søfartsliv. Besøg museets hjemmeside

BBregninge Kirke, opført i 1200-tallet. Velbevarede kalkmalerier og en trefløjet altertavle fra ca. 1530 af Claus Berg.

BBadehusene ved Vesterstrand i Ærøskøbing og på Eriks Hale ved Marstal er smukke, karakteristiske og velholdte til mindste detalje.

SSøbygaard. Hertug Hans, bror til Frederik II, opførte sit lille jagtslot i 1580 med voldgrav, imponerende stensætninger og vindebro. Mere om Søbygaard

Vi overnatter på øens store hotel - Ærø Hotel - i Marstal. Her venter jer nogle hyggelige dage med god mad samt komfortable værelser. I sommerperioden er hotellets swimmingpol klar til at tage imod jer. Læs meget mere om hotellet her